Vælg et andet land/sprog

Vilkår

Version: 2.2

Vilkår

Maj 2025

Velkommen til FordPass, smartere på farten! FordPass er en ny platform, der giver dig mulighed for at gentænke, hvordan du rejser. Gennem en samling af personlige, digitale og fysiske løsninger giver FordPass dig flere mobilitetsløsninger, så du kan gå længere, end du troede muligt.

Før vi starter, skal du klikke "Jeg accepterer" til vores Vilkår, så vi kan fortælle dig, hvordan FordPass virker. Gennemgå venligst omhyggeligt. Du kan bruge indholdsfortegnelsen nedenfor og let gennemgå disse Vilkår:

 

1. General Information

Disse vilkår regulerer adgang til og brug af FordPass-appen ("FordPass") mellem den individuelle bruger af FordPass (herefter "du") og Ford Smart Mobility U.K. Limited, Registreret kontor: Business Unit 2, Broadcast Centre, Here East, Queen Elizabeth Olympic Park, Stratford, London, England, E20 3BS; Momsnummer i Storbritannien: Gb 246 4257 57; Registreret på Companies House under nummer 11099683 (herefter "Ford", "vi", "os”).

Disse vilkår ændrer ikke på nogen måde vilkårene i nogen andre aftaler, du måtte have med os eller et andet Ford-selskab. Disse vilkår indeholder vigtig information om FordPass. FordPass er en ydelse, der er afhængig af data fra dig, din mobilenhed og dit køretøj, såsom lokation og kørekarakteristik, så vi kan levere en god funktionalitet og ydelse samt kommunikation skræddersyet dine interesser. Læs venligst også vores politik om beskyttelse af persondata https://www.fordpass.com/content/ford_com/fp_app/da_dk/privacy.html for flere oplysninger Hvis du ønsker en kopi af disse vilkår, kan du gå til https://www.fordpass.com/content/ford_com/fp_app/da_dk/terms.html og gemme eller udskrive dem. Disse vilkår er også tilgængelig i FordPass under dine kontooplysninger. Du vil også modtage en kopi af disse vilkår på et varigt medium (fx som del af en e-mail) efter indgåelsen af aftalen. Adgang til og brug af FordPass under disse vilkår er begrænset til Europa.

1.1. FordPass Aftale

Ford tilbyder basisfunktioner og muliggør adgang til køretøjsrelaterede oplysninger og yderligere ydelser i separate appletter gennem FordPass ("Ydelser") De ydelser, der er tilgængelige for dig, er beskrevet i kapitel 2 herunder. For at bruge FordPass-funktionerne og -ydelserne er du pålagt at registrere og acceptere disse vilkår. Ved at registrere dig i FordPass opretter du et login-navn ved at indtaste din e-mailadresse og en adgangskode. Brug af nogle af ydelserne kan kræve indgåelse af en separat kontrakt og kan være omfattet af særlige kontraktlige vilkår og betingelser ("Særlige vilkår"). Særlige vilkår gælder som en tilføjelse til disse Vilkår.

Ved at vælge til (sætte flueben i boksen) og klikke på "Jeg accepterer", accepterer du at være bundet af disse Vilkår, når du anvender FordPass.

Disse Vilkår træder i kraft, så snart du har modtaget en bekræftelse på e-mail eller senest, når du er i stand til at bruge ydelserne. Så snart Vilkårene træder i kraft, anses du for at have indgået en aftale med os.

Når du registrerer dig i FordPass skal du vælge dit land, opgive dit for- og efternavn samt din e-mailadresse og lave en adgangskode. Du har mulighed for at tilføje dit mobilnummer og din hjemmeadresse. Du kan også vælge at modtage markedsføringskommunikation fra os.

Personlige oplysninger, der er tæt relateret til en ydelse samles på en applet-specifik skærm.

Vi vil ændre disse Vilkår fra tid til anden, hvis vi mener, at der er behov for det – fx af sikkerhedsmæssige, juridiske eller lovgivningsmæssige årsager – eller hvis vi ændrer omfanget af vores tilgængelige ydelser, eller hvis vi introducerer nye ydelser. Hvis vi øger omfanget af vores tilgængelige ydelser, introducerer nye ydelser, eller hvis de foreslåede ændringer er favorable for dig, anser vi ændringerne som accepterede af dig, hvis vi har informeret dig om de foreslåede ændringer, og du fortsat bruger FordPass uden indsigelse efter datoen, hvor ændringer blev adviseret til at træde i kraft.

Hvis nogle af de nye vilkår reducerer ydelserne eller indskrænker eller begrænser dine eksisterende rettigheder i henhold til denne aftale, giver vi meddelelse herom på forhånd, hvor det er praktisk og vil ikke være mindre end to måneder før de ændrede vilkår træder i kraft. Vi vil altid give dig besked om ændringer i vilkårene på den e-mailadresse, du har registreret hos os, og vi giver dig også besked via push-meddelelser. I denne notifikation anfører vi også den dato, hvorpå de nye vilkår træder i kraft.

Hvis du ikke ønsker at acceptere ændringer i Vilkårene, kan du opsige denne Aftale til enhver tid (som beskrevet i kapitel 5 herunder).

1.2. Systemkrav

Brug af FordPass kræver en kompatibel mobiltelefon eller håndholdt enhed, internetadgang (tredjepartsgebyr kan blive pålagt), og kan kræve, at der udføres opdateringer eller opgraderinger fra tid til anden. Kontakt din mobiloperatør for at få flere oplysninger om priser og gebyrer. For at undgå tvivl bedes du bemærke, at vi ikke driver et mobilnetværk eller udbyder sådanne ydelser.

Download og installér ikke appen på en jailbroken eller rootet enhed. Brug af en jailbroken eller rootet enhed kan udsætte din mobile enhed for risici, herunder (men ikke begrænset til) sikkerhedsbrister, stabilitetsproblemer og nedbrud.   

For at få adgang til visse FordPass-ydelser skal dit Ford-køretøj have et kompatibelt SYNC in-vehicle system. Hvis dit køretøj er udstyret med SYNC, accepterer du, at vi kan opdatere din SYNC-software i henhold til slutbrugerlicensaftalen (End User License Agreement "EULA") for køretøjssoftwaren som angivet i dit køretøjs ejervejledning og ellers af os. Du kan opdatere din SYNC-software gennem FordPass, hvis du ønsker dette. Priser og gebyrer for databrug kan blive pålagt.

Ikke alle funktioner eller ydelser vil være tilgængelige på alle markeder og dækningen kan være begrænset, herunder på grund af køretøjets kapabilitet og dataplan. Funktionernes tilgængelighed kan være genstand for ændringer og er afhængig af en mobilenhed og køretøjets kapabilitet samt internetadgang. FordPass kan være utilgængelig og blive afbrudt fra tid til anden på grund af forskellige årsager, såsom miljømæssige og topografiske betingelser og dataplan.

Du er ansvarlig for at hemmeligholde dine kontooplysninger og din adgangskode til FordPass. Du er ansvarlig for enhver form for uautoriseret aktivitet, der sker på din konto, hvis du uagtsomt eller forsætligt har forårsaget uautoriseret aktivitet. Du accepterer, at du omgående skal informere os om enhver uautoriseret brug af din konto eller adgangskode.

Fremgangsmåden til afinstallation varierer afhængigt af din enhed. For at afinstallere FordPass skal du bruge funktionen til administration af apps på din enhed. Se vejledningen til din enhed, hvid du har brug for hjælp.

Hvis dit køretøj har en indlejret enhed, skal du se i køretøjets håndbog, hvordan man slukker for dataoverførsel. Dette kan kræve en nulstilling i SYNC-indstillingerne.

2. Ydelser

Vi kan udvide omfanget af tilgængelige ydelser og/eller tilføje nye ydelser i fremtiden. Nedenfor finder du en detaljeret beskrivelse af de ydelser, der på nuværende tidspunkt findes i FordPass og ydelser, der vil blive gjort tilgængelig for dig i den nærmeste fremtid. Bemærk dog, at ikke alle ydelser er eller vil blive tilgængelige i dit land eller på dit marked.

2.1. Min forhandler

Min forhandler-funktion giver dig mulighed for at oprette forbindelse med din Ford-forhandler, planlægge servicetjek, finde Ford-forhandlere, og få rutevejledning til din Ford-forhandler. Ved at bruge lokaliseringsydelserne er du underlagt de vilkår, der angives af den tredjepartslokations- eller korttjeneste, du anvender.

Alle serviceaftaler og køretøjsydelser er dit og din Ford-forhandlers ansvar. Ford-forhandlere er separate juridiske enheder, og vi er ikke ansvarlige eller forpligtet hvad angår Ford-forhandleres aktiviteter, herunder enhver ydelse, du modtager fra din Ford-forhandler eller indholdet på din Ford-forhandlers website.

2.2. Mine køretøjer

Mine køretøjer-funktionen kan give dig mulighed for at tilgå information relateret til dit køretøj via FordPass. For at registrere din bil med Mine køretøjer-funktionen skal du indtaste dit stelnummer. Du skal være autoriseret bruger af et køretøj for at forbinde din FordPass-konto med stelnummeret på et køretøj, som du ikke ejer eller leaser, hvilket muligvis skal godkendes af en primær kontoindehaver og autentificeres i køretøjet. Du kan fjerne dit stelnummer fra FordPass til enhver tid; fjernelse af stelnummeret kan påvirke visse FordPass-funktioner.

Med mine køretøjer-funktionen kan du også se how-to-videoer om dit køretøj. For at se disse videoer vil FordPass linke til Ford-websitet (dette vil være dit respektive, lokale Ford-website i henhold til den vedhæftede liste over selskaber). Dette website administreres af Ford, men kan have unikke vilkår og betingelser. Gennemgå vilkår og betingelser samt politik om beskyttelse af persondata for Ford-websitet, inden du ser how-to-videoer. Det er på dit eget ansvar at bruge how-to-videoerne. Brug disse videoer varsomt og forsøg aldrig at foretage vedligeholdelse af dit køretøj, hvis det kræver en fagmand.

Bemærk, at oplysningerne under Mine køretøjer kun er vejledende. Det vil sige, at oplysninger, der vises under Mine køretøjer afspejler ikke nødvendigvis dit køretøjs nuværende status. Referer til instrumenterne og displayene i dit køretøj for den nøjagtige, nuværende status på dit køretøj.

Vær opmærksom på, at det er førerens ansvar at sikre, at dit køretøj fungerer korrekt.

2.3. FordPass fordele

Når du registrerer dig i FordPass, bliver du automatisk tilmeldt FordPass fordele. FordPass fordele indeholder særlige tilbud og andre kampagner, hvilke kan være baseret på ting du gør gennem FordPass. Du behøver ikke bruge FordPass fordele for at bruge andre dele i FordPass. Typen og hyppigheden af tilbud og kampagner vil variere og hver enkelt er underlagt individuelle vilkår eller regler. FordPass fordele er separat fra loyalitetsprogrammer, der tilbydes gennem os eller vores datterselskaber. FordPass fordele er underlagt ændringer til enhver tid, og nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelig for alle mærker og modeller.

Du accepterer at modtage meddelelser om FordPass fordele fra Ford, din autoriserede forhandler, og tilknyttede partnere, der kan være tilpasset de persondata du oplyser os om gennem FordPass, såsom lokation og kørekarakteristik.

Kapitel 7 om databeskyttelse og datasikkerhed gælder især FordPass fordele.

2.4. Betjene

(1) Når dit køretøj er udstyret med et indlejret modem, kan det have mulighed for at få adgang til visse operationelle funktioner gennem FordPass-appen, herunder låsning og åbning af dørene, fjernstart og fjernstop, hvis det er lovligt i dit land. Disse funktioner er muligvis ikke tilgængelig for alle mærker og modeller.

For anvendelige køretøjer kan fjernstart forårsage, at alarmen går i "reduceret vagtmode" og slukker de indvendige bevægelsessensorer under fjernstart for at undgå falske alarmer. Perimeteralarmen vil forblive aktiv. Dobbelt låste døre vil vende tilbage til centrallås under fjernstart som en sikkerhedsforanstaltning.

Med hensyn til fjernstartfunktionen og brug heraf, skal du være opmærksom på, at lokal lovgivning kan variere, og at du altid bør kun bruge fjernstart i overensstemmelse med gældende lokal lovgivning.

(2) FordPass Connect, en valgfri funktion på udvalgte køretøjer (herunder SYNC Connect-service i to år fra salgsdatoen for det originale køretøj som registreret af Ford-forhandleren) er nødvendig for at bruge visse funktioner. FordPass Connect-abonnementsgebyr kan blive pålagt efter to år. I tilfælde heraf vil disse gebyrer være underlagt en separat aftale, og Ford vil kontakte dig herom.

(3) Hav altid din nøgle eller nøglering med dig, når du forlader køretøjet. Fjernoplåsning virker ikke under serviceafbrydelser, eller hvis batteriniveauet er lavt.

(4) I nogle tilfælde kan du være nødt til at installere den nyeste version af FordPass-appen, før du kan bruge den igen. Sørg for, at du altid kan tilgå dit køretøj, selvom du ikke har adgang til FordPass (fx i tilfælde af, at oplåsningsfunktionen i appen ikke virker).

(5) Visse FordPass-funktioner kan kræve, at dit køretøj har et kompatibelt SYNC in-vehicle system eller et indlejret modem ("Software"). Hvis dit køretøj er udstyret med Software, accepterer du, at vi eller vores selskaber eller serviceudbydere kan fjerntjekke og automatisk opdatere din Software i henhold til slutbrugerlicensaftalen for køretøjssoftwaren (End User License Agreement "EULA") som angivet i dit køretøjs ejervejledning og ellers af os. Du kan opdatere din Software gennem FordPass, hvis du ønsker dette. Du accepterer yderligere, at Ford, deres datterselskaber, serviceudbydere og/eller udpegede repræsentanter kan tjekke versionen af Softwaren periodevist og kan fjern-levere Software-opdateringer, -opgraderinger, -suppleringer eller -ændringer uden yderligere varsel eller øvrigt samtykke. Din telekommunikationsserviceudbyders priser og gebyrer for databrug kan være gældende.

(6) Ikke alle funktioner eller ydelser vil være tilgængelige på alle markeder og dækning kan være begrænset, herunder på grund af køretøjets kapabilitet og dataplan. Funktionernes tilgængelighed kan være genstand for ændringer og er afhængig af din mobilenhed og køretøjets kapabilitet samt internetadgang. FordPass kan være utilgængelig og blive afbrudt fra tid til anden af forskellige årsager, såsom miljømæssige og topografiske betingelser (fx tunnel, garage, planlagt vedligeholdelse af Ford backend-server etc.) og internetdækning og dataplan.

(7) Hvis dit køretøj har en indlejret forbindelse, og du forbinder dit køretøj gennem FordPass, vil dit køretøj fortsat overføre data til Ford, selvom du afinstallerer FordPass. Hvis du vil slå dataoverførsel fra dit køretøj, skal du se, hvordan man slukker for dataoverførsler i køretøjets håndbog. Dette kan kræve en nulstilling i SYNC-indstillingerne.

(8) Hvis køretøjet har udstyret, kan dets status give dig mulighed for at se visse notifikationer i FordPass vedrørende Vehicle Health Alerts. Disse alarmer kan inkludere elektrisk batterisundhed, brændstofniveau, brændstofforbrug, kilometertæller, dæktryk, stelnummer og andre diagnostiske oplysninger. Disse notifikationer bør ikke bruges eller stoles på i stedet for normal vedligeholdelse af køretøjet. Hvis du på noget tidspunkt tror, at der kan være et problem med dit køretøj, skal du kontakte en fagmand for at diagnosticere problemet og vedligeholdelse heraf.

2.5. Ford Secure

(1) Denne service omfatter funktionerne Tyveriservice.

(2) Ford Secure er kun tilgængelig, hvis du har et gyldigt abonnement (""Ford Secure-abonnement""), og hvis du har et kompatibelt, indbygget SYNC-system eller et indbygget modem (""Software"").

(3) Du vil muligvis modtage en gratis prøveperiode på Ford Secure. Log ind på din Ford-konto for yderligere information. Efter prøveabonnementet er udløbet, skal du betale abonnementsgebyr for fortsat at have adgang til Ford Secure. Du vil modtage mere information om de tilgængelige abonnementspakker inden udløb af dit prøveabonnement.

(4) Ved salg af bilen accepterer du at foretage et ""master-reset"" på bilen for at annullere dit Ford Secure-abonnement.

(5) Ford Secure dækker følgende europæiske områder:

Østrig, Belgien, Tjekkiet, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Holland, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige, Schweiz og Storbritannien.

Vi forbeholder os ret til at tilføje og fjerne lande fra denne liste, og vil opdatere disse vilkår i overensstemmelse hermed.

(6) Du skal have et aktivt Ford Secure-abonnement, før du kan gøre brug af Ford Secure-services.

(7) For at minimere risikoen for falske alarmer mest muligt påtager du dig følgende:

a.            at underrette alle andre førere af bilen om, at bilen bliver sporet
b.            at underrette os på forhånd, hvis bilen skal transporteres med en færge eller på anden transport, såsom en autotransporter eller -trailer, og
c.            i forbindelse med en Tyveriservice-hændelse, at underrette os om, hvorvidt alarmen er udløst på baggrund af et regulært tyveri.

Hvis du ikke overholder dette, vil du være ansvarlig for eventuelle omkostninger, som vi pådrager os som følge af relaterede falske alarmer.

(8) Læs de relevante afsnit i Fords privatlivspolitik: (https://www.fordpass.com/content/ford_com/fp_app/en_gb/privacy.html) for at få mere information om, hvordan vi bruger dine data i forbindelse med Ford Secure-services.

(9) Disse services kan hjælpe politiet med at finde samt bjærge din bil, når du giver Ford mulighed for at koordinere direkte med politiet og for at oplyse politiet om din bils placering.

(10) Vores levering af Tyveriservice understøttes af Teletrac Navman (UK) Ltd, hvis hovedsæde er KI First Floor, Kents Hill Business Park, Milton Keynes, MK7 6BZ (“TN”).

(11) Vi, TN og politiet kan have brug for at kontakte dig i forbindelse med en Tyveriservice-hændelse. For at gøre dette vil vi bruge dine kontaktoplysninger, der er registreret i vores kundedatabase. Det er dit ansvar at sikre, at vi til enhver tid har korrekte kontaktoplysninger på dig.

(12) For at Tyveriservice kan fungere optimalt, skal vi, eller TN, have dig til at afgive sikkerhedsoplysninger. Hvis du ikke giver de nødvendige sikkerhedsoplysninger, når du bliver bedt om det, er vi ikke forpligtet til at levere denne service.

(13) Når Ford Secure-abonnementet er aktivt, overvåger softwaren din bil og giver dig besked via FordPass, hvis en af følgende situationer opstår:

a.            Uregelmæssig placering;
b.            Uautoriseret adgang
c.            Uregelmæssig ændring af tændingsstatus
d.            Backup-batteri tilkoblet
e.            Accelerometer
f.             Systemfejl
g.            Systemet er ikke funktionsdygtigt (dvaletilstand); og
h.            Master Reset,

(i alle tilfælde en Tyveriservice-hændelse).

(14) Hvis du bliver underrettet om en Tyveriservice-hændelse via FordPass, er det dig der er ansvarlig for at underrette politiet, såfremt der er tale om et regulært tyveri. Du skal i denne situationhurtigst muligt rapportere bilen stjålet og få et sagsnummer. Du skal derefter hurtigst muligt indsende sagsnummeret til TN via kontaktoplysningerne i FordPass.

(15) Ved meddelelse om en Tyveriservice-hændelse, i overensstemmelse med punkt 2.5 (12), vil vi gøre os rimelige bestræbelser på at spore din bil så hurtigt som muligt. Hvis vi kan finde din bil, vil vi informere politiet om bilens placering.

(16) I tilfælde af en Tyveriservice-hændelse har vi ret til at deaktivere FordPass-appen, og alle tilknyttede funktioner relateret til den stjålne bil, og du skal afstå fra at bruge FordPass-appen på anden måde end til at administrere de af dine biler, der ikke er underlagt en Tyveriservice-hændelse samt til at kontakte Tyveriservice-callcenteret eller tale med FordPass-guider. I tilfælde af, at du bruger FordPass-appen til andet end de ovenfor nævnte anvendelser, er vi ikke ansvarlige for dine handlinger eller manglende handlinger.

(17) Vi forbeholder os ret til at opkræve betaling (ud over Ford Secure-abonnementet), for eventuelle omkostninger, som vi pådrager os i forbindelse med at finde, eller forsøge at finde, bilen efter falsk alarm i henhold til punkt 2.5 (15), fra dig eller andre brugere af bilen.

(18) Intet i denne aftale pålægger politiet nogen juridisk pligt, der er større end eller forskellig fra den, der ydes offentligheden, og vi er ikke ansvarlige for politiets handlinger eller manglende handlinger.

2.6. Ford Premium Konnektivitet

2.6.1. INFORMATION OM PREMIUM KONNEKTIVITET ABONNEMENTET

Ud over generelt at regulere vilkårene regulerer dette bilag 7 specifikt abonnementet til Ford Premium Konnektivitet. Abonnementet til Ford Premium Konnektivitet giver dig adgang til udvalgte videostreamingkanaler via SYNC®4-systemet i din bil. 

For at kunne få et abonnement til Ford Premium Konnektivitet skal din Ford være udstyret med SYNC®4 og et FordPass Connect-modem (begge kan være valgfri på udvalgte Ford-køretøjer). 

Abonnementet til Ford Premium Konnektivitet er specifikt for den bil, abonnementet er knyttet til. Det kan ikke overdrages til andre, heller ikke i forbindelse med salg af bilen. Aktivering af abonnement på Ford Premium Konnektivitet foudsætter, at FordPass Connect-modemmet er tilknyttet din Ford-konto og at den specifikke bil er oprettet her. Øvrige biler, der måtte være tilknyttet din konto, kræver deres eget abonnement på Ford Premium Konnektivitet.

Funktionaliteten af Ford Premium Konnektivitet er afhængig af tilgængeligheden af et kompatibelt mobilnetværk. Udviklingen af teknologi/mobilnet/køretøjskapacitet kan begrænse funktionaliteten.

Ønsker du adgang til indhold fra tredjepartstjenester (herunder streamingtjenester fra tredjeparter, som kan tilgås gennem Ford Premium Konnektivitet), kan det kræve separate konti og/eller separate abonnementer. Tredjepartsudbydere kan også have yderligere vilkår for brug af deres tjenester. Du accepterer at overholde alle tredjepartstjenesteudbydernes gældende vilkår, når du får adgang til deres tjenester ved hjælp af abonnementet på Ford Premium Konnektivitet, og godkender, at din adgang til disse tjenester kan ændres, begrænses eller fjernes, hvis du overtræder disse vilkår. 

Du accepterer, at Ford ikke har nogen kontrol over indholdet eller tilgængeligheden af tredjepartstjenester og ikke er ansvarlig for sådant tredjepartsindhold eller tilgængeligheden af tredjepartstjenester, da disse tjenester leveres separat af de relevante tredjeparter.

De tredjepartstjenester, der er tilgængelige på Ford Premium Konnektivitet, kan blive ændret, begrænset eller fjernet fra tid til anden. Hvis en tredjepart fjernes fra Ford Premium Konnektivitet vil vi give dig et rimeligt varsel. 

2.6.2. ABONNEMENTSPERIODE

Vi tilbyder dig en gratis prøveperiode på abonnementet til Ford Premium Konnektivitet i op til 90 dage fra den dato, hvor du aktiverer abonnementet. Du skal aktivere abonnementet på Ford Premium Konnektivitet senest 11 måneder efter bilens første registreringsdato for at kunne udnytte den gratis prøveperioden på 90 dage. Efter prøveperioden skal du betale et månedligt abonnementsgebyr for fortsat at benytte abonnement på Ford Premium Konnektivitet. Abonnement betales hver måned, og betaling sker automatisk såfremt abonnementet ikke annulleres (se afsnit 14(3) i vilkårene ovenfor).

2.6.3. BETALING AF ABONNEMENTSGEBYR PÅ FORD PREMIUM KONNEKTIVITET

I afsnit 14(2) i vilkårene ovenfor, vises det månedlige abonnementsgebyr på Ford Premium Konnektivitet samt den månedlige faktureringsplan. Du accepterer at betale abonnementsgebyrerne til FSM i henhold til faktureringsplanen ved hjælp af Ford Pay Wallet. Det betyder, at du bemyndiger FSM til at opkræve det månedlige abonnementsgebyr på dit regsitrerede betalingskort i overensstemmelse med faktureringsplanen. 

2.7. BlueCruise

Specifikke vilkår for BlueCruise-abonnement

2.7.1. Oplysninger om abonnementet

(1) Dette bilag 6 regulerer din brug af abonnement på BlueCruise førerassistancesystemet ("BlueCruise-abonnement").

(2) Anvendelse af BlueCruise-abonnementet forudsætter:

i. FordPass-appen og en aktiv FordPass-konto
ii. En Mustang Mach E med BlueCruise-funktionalitet
iii. Et aktiveret, indbygget modem i din bil.

(3) Du skal overholde de ansvarsområder, der er beskrevet i afsnit 4 nedenfor for at anvende BlueCruise-funktionen til håndfri kørsel, i de såkaldte Blue Zones. Blue Zones er specifikke vejstrækninger som er godkendt til anendelse af BlueCruise-funktionen (som beskrevet i afsnit 5 nedenfor). Disse vejstrækninger falder inden for rammerne af UN_ECE-regulativ 79.03, dvs. det er veje, hvor fodgængere og cyklister ikke har adgang, og som designmæssigt er udstyret med en fysisk adskillelse, der deler trafikken, som bevæger sig i hver sin retning, og som har mindst to baner i hver retning. For yderligere information om placeringen af BlueZones, hvor du kan aktivere og bruge BlueCruise-funktionen henviser vi til Ford.dk.

2.7.2. Abonnementsperiode

(1) Du tilbydes et 90-dages gratis prøveabonnement på BlueCruise (et "prøveabonnement").

(2) Når prøveabonnementet udløber, overgår dit BlueCruise-abonnement automatisk til et betalt abonnement, og du skal betale abonnementsgebyr for fortsat at have adgang til BlueCruise-funktionen. Du vil modtage flere informationer om de tilgængelige abonnementspakker inden udløbet af prøveabonnementet.

(3) Dit BlueCruise-abonnement fornyes automatisk i overensstemmelse med din valgte abonnementspakke, med mindre du opsiger abonnementet (som angivet i afsnit 3 i disse vilkår).

(4) Når dit BlueCruise-abonnement udløber eller opsiges, kan du ikke bruge BlueCruise førerassistance-funktionen (med mindre du genaktiverer dit abonnement).

2.7.3. Betaling af abonnementet

Som en del af registreringsprocessen, beskrevet i afsnit 2 ovenfor, vises de månedlige abonnementsgebyrer for BlueCruise-abonnementet samt en faktureringsoversigt. Ved at godkende på siden, accepterer du at betale abonnementsgebyrerne til Ford Smart Mobility (FSM) via FordPay i overensstemmelse med den viste faktureringsoversigt. Det betyder, at du giver FSM tilladelse til at debitere dit registrerede betalingskort for abonnementsgebyrerne i overensstemmelse med faktureringsoversigten. Se også FordPay-betalingsvilkår og fortrolighedspolitik, som er beskrevet i afsnit 16 i Ford Pass-vilkårene (tilgængelig: https://www.fordpass.com/content/ford_com/fp_app/da_dk/terms.html

2.7.4. Dit ansvar

(1)     Din brug af funktioner til førerassistance i dit BlueCruise-abonnement er et supplement og erstatter ikke din opmærksomhed, dømmekraft og behov for at kontrollere bilen.

(2)     BlueCruise-systemet erstatter ikke sikker kørsel. For at sikre, at du bruger BlueCruise-systemet forsvarligt, forpligter du dig til:

i. kun at fjerne dine hænder fra rattet, når du kører i Blue Zones;
ii. altid at holde øje med vejen og være forberedt på at genoptage kontrollen over bilen, og
iii. at overholde andre sikkerhedsforanstaltninger, der er indeholdt i brugervejledningen eller leveret til dig, og at overholde færdselsreglerne.

(3)     Brugervejledningen til din bil indeholder alle oplysninger om dit ansvar og dine begrænsninger, når du bruger BlueCruise-systemet. Du skal bruge bilen i overensstemmelse med disse oplysninger.

(4)     ADVARSEL: Du er ansvarlig for hele tiden at holde øjnene på vejen. Systemet er designet som en hjælp og fritager dig ikke for dit ansvar for at køre med omhu og opmærksomhed. Manglende overholdelse af denne vejledning kan resultere i tab af kontrol over bilen, personskade eller dødsfald.

(5)     ADVARSEL: Du er til enhver tid ansvarlig for at kontrollere din bil. Systemet er designet som en hjælp og fritager dig ikke for dit ansvar for at køre med omhu og opmærksomhed. Manglende overholdelse af denne vejledning kan resultere i tab af kontrol over bilen, personskade eller dødsfald.

(6)     ADVARSEL: Hindringer af det førervendte kamera eller infrarød belysning kan forhindre systemet i at fungere korrekt. Hold kameraet og belysningsområderne fri for forhindringer. Manglende overholdelse af denne vejledning kan resultere i tab af kontrol over bilen, personskade eller dødsfald.

(7)     ADVARSEL: Brug ikke systemet, hvis rattet og styresystemerne er blevet ændret eller modificeret. Eventuelle ændringer eller modifikationer af rattet, styresystemet eller det førervendte kamera kan påvirke systemets funktionalitet eller ydeevne. Manglende overholdelse af denne vejledning kan resultere i tab af kontrol over bilen, personskade eller dødsfald.

(8)     ADVARSEL: Systemet fungerer muligvis ikke, hvis sensoren er blokeret.

(9)     ADVARSEL: Vær opmærksom på skiftende vejforhold, såsom ind- og afkørsler på motorveje; veje med lyskryds eller rundkørsler; veje uden synlige kørebaner samt veje, der er snoede, glatte, asfalterede, eller stejle skråninger.

(10)  ADVARSEL: Dette er ikke et system til kollisionsadvarsler eller -undgåelse.

(11)  ADVARSEL: Store forskelle i udvendig belysning kan begrænse sensorens ydeevne.

(12)  ADVARSEL: Systemet forsøger at holde din bil i midten af vognbanen og opretholde hastigheds- og afstandskontrol. Systemet kan muligvis ikke udføre disse opgaver i alle situationer. Brug ikke systemet under komplekse eller usikre kørselsforhold. Manglende overholdelse af denne vejledning kan resultere i tab af kontrol over bilen, personskade eller dødsfald.

(13)  ADVARSEL: Din bil kan glide ud af kørebanen. Vær altid forberedt på at styre din bil manuelt. Manglende overholdelse af denne vejledning kan resultere i tab af kontrol over bilen, personskade eller dødsfald.

(14)  ADVARSEL: Systemet fungerer ikke, hvis sensoren ikke kan spore vejbanemarkeringerne.

2.7.5. Områder

(1)     Dit BlueCruise-abonnement dækker følgende områder: Østrig, Belgien, Tjekkiet, Danmark, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Holland, Polen, Portugal, Spanien, Sverige,Storbritannien.

(2)    Vi forbeholder os retten til fra tid til anden at tilføje og fjerne lande fra denne liste og opdaterer disse vilkår i overensstemmelse hermed.

3. FordGuides

FordGuides-funktionen giver dig mulighed for at oprette forbindelse til en Guide via din telefon, live chat eller e-mail, hvis du har brug for support til at bruge de forskellige FordPass-fordele og -mobilitetsløsninger. Bemærk venligst, at FordPass ikke påtager sig noget ansvar for opkaldskvaliteten eller internetforbindelsen, der udbydes af din netværksudbyder. Bemærk venligst, at kontakten til FordGuides kan medføre gebyrer fra tredjeparter opkrævet af din netværksudbyder i overensstemmelse med din aftale. Brug af FordPass eller FordGuides i udlandet kan resultere i yderligere roaminggebyrer.

FordPass giver dig mulighed for at afgive dine kontaktoplysninger, så en Guide kan kontakte dig på telefon eller e-mail. Ved at tilmelde dig og acceptere Vilkår og betingelser for FordPass, kan en FordGuide bede dig om at bekræfte dit telefonnummer og e-mailadresse. Hvis du afgiver dine personlige kontaktoplysninger, giver du udtrykkeligt dit samtykke til, at FordGuides må kontakte dig. Alle dine personoplysninger og information afgivet i FordPass eller til FordGuides vil blive behandlet fortroligt i henhold til den gældende lovgivning om databeskyttelse. FordGuides vil ikke bede dig om at afsløre din adgangskode eller PIN-kode på noget tidspunkt.

4. Vejhjælp

I tilfælde af, at køretøjet bryder sammen, kan du foretage et stemmeopkald til et nødservicecenter via Vejhjælp-funktionen. Alle kommunikationsomkostninger, der opstår heraf, kan variere afhængigt af landet og leverandør, og du pålægges at betale sådanne omkostninger.

Denne funktion er kun mulig, hvis du har givet dit samtykke ved anmodning i appen til at overføre din aktuelle placering. Nødservicecenteret vil bruge disse oplysninger til at bekræfte din placering. Ford modtager og behandler ikke disse oplysninger. En internetforbindelse er nødvendig til at bruge appen med lokationsoverførselsfunktionen, og du pålægges at betale alle omkostninger forbundet hermed.

Din placering kan kun overføres, hvis din mobilenhed kan identificere en gyldig placering. Positionen overført af dig kan ikke bruges til at udlede din eksakte placering i en bygning (fx lejlighed, etage etc.)

Ford bestræber sig på at levere opkaldsservice til nødservicecenteret til en så lav pris som er realistisk mulig. Du kan blive pålagt at betale for motorstopsassistance, som måtte gives som resultat af denne funktion.

Ford er ikke ansvarlig for offentliggørelse af dine data på grund af fejl i dataoverførslen og/eller tredjeparters uautoriserede adgang.

5. Vilkår

Aftalen fortsætter indtil den opsiges af dig eller os. Du kan opsige denne Aftale til enhver tid af en enhver årsag ved at give skriftligt besked (herunder via e-mail), om at du ønsker at lukke din FordPass-konto. Vi vil derefter behandle din anmodning og sikre, at din konto er lukket, og alle dataforbindelser til FordPass-platformen er afbrudte.

Vi kan opsige denne aftale eller midlertidigt suspendere dele af din adgang til appfunktionerne til enhver tid ved skriftlig meddelelse (herunder via e-mail til din nuværende e-mailadresse) af årsager, herunder (men ikke begrænset til) følgende:

  1. Du begår et alvorlig eller vedholdende brud på betingelserne, som du ikke afhjælper (hvis muligt) inden for 5 dage efter den skriftlige meddelelse, som pålægger dig dette.
  2. Omstændigheder opstår, hvor (efter vores rimelige mening) sådan handling (opsigelse eller midlertidig suspension) vil mindske en identificeret risiko eller forhindre, at FordPass bliver misbrugt, manipuleret eller på anden måde undermineret af dig.
  3. Eller hvis vi beslutter ikke længere at tilbyde nogen ydelser gennem FordPass.

Ved opsigelse af denne aftale lukker vi din FordPass-konto, og vi er berettiget til at indhente ethvert bruger-id, som du har oprettet til andre brugeres benyttelse.

6. Sikkerhed for køretøjer

Advarsel Vi anbefaler på det kraftigste, at du ikke bruger håndholdte enheder under kørsel. Brug ikke FordPass, mens du kører. Bemærk venligst, at brug af håndholdt enhed under kørsel kan være forbudt i henhold til gældende færdselslove. Adgang til eller brug af FordPass på håndholdte enheder under kørsel kan distrahere dig og tage din opmærksomhed væk fra vejen og dermed resultere i, at du mister kontrollen over dit køretøj, kører galt og skader dig selv og andre. FordPass kan sende beskeder eller push-meddelelser til din mobiltelefon. Læs ikke meddelelser på håndholdte enheder, mens du kører.

7. Databeskyttelse og datasikkerhed

Ford, som dataansvarlig, indsamler, opbevarer, behandler og bruger dine persondata i overensstemmelse med FordPass' politik for persondatabeskyttelse, som kan læses https://www.campaignauthor.ford.com/editor.html/content/ford_com/fp_app/all_eu/eu-data-controllers.html.

8. Særlige vilkår og tredjepartsmaterialer

8.1. Særlige vilkår

Brug af nogle ydelser kan kræve, at du indgår en separat aftale med os eller en af vores Ford Partners. Der kan gælde særlige vilkår for separate aftaler. Sådanne aftaler vil være mellem dig og en af vores Ford Partners, og vil ikke involvere os.

Hvis der gælder særlige vilkår for en ydelse, vil de gældende særlige vilkår blive præsenteret for dig forud for første anvendelse af ydelsen, og du har mulighed for at opbevare en kopi. Du vil blive bedt om at acceptere de særlige vilkår, hvis du ønsker at benytte ydelsen. Hvis du afviser at acceptere de særlige vilkår, kan du ikke benytte ydelsen, hvortil de respektive særlige vilkår er gældende. Kun de særlige vilkår, som du har accepteret, er bindende og gælder for din brug.

8.2. Tredjepartsmaterialer

FordPass kan også indeholde links til tredjeparters websites og ydelser (hvor særlige vilkår ikke er gældende), der ikke ejes eller kontrolleres af os, herunder men ikke begrænset til links til websites for vores Ford Partners ("Tredjepartydelse"). Vi har ingen kontrol over og påtager os ikke ansvar for indholdet, politik om beskyttelse af persondata eller praksis for tredjepartsydelser. Derudover vil vi ikke, og kan vi ikke, censurere eller redigere indholdet i en tredjepartsydelse. Når du bruger en tredjepartsydelse, forlader du FordPass-platformen. Du bør altid læse vilkårene og betingelserne samt politikkerne om beskyttelse af persondata for hver tredjepartsydelse, som du besøger, når du forlader FordPass. Vi vil indikere, hvornår du bruger en tredjepartsydelse. Du vil altid vide, hvorvidt du bruger vores ydelser eller en tredjepartsydelse.

FordPass kan bruge data fra tredjepartskilder, såsom kort og vejvisning, i vores udbudte ydelser. Disse data og andre oplysninger vil ikke altid være helt nøjagtige. Vilkår gældende for lokationsbaserede ydelser, hvilke du vil være bundet af ved brug af FordPass, inkluderer:

https://legal.here.com/dk-da/terms/serviceterms
https://legal.here.com/dk-da/privacy/policy
https://legal.here.com/dk-da/terms/general-content-supplier-terms-and-notices
https://policies.google.com/terms?hl=da
https://policies.google.com/privacy?hl=da

Vilkår gældende for live-trafikydelser, som du vil være bundet af ved brug af FordPass, inkluderer:

https://legal.here.com/dk-da/terms/serviceterms
https://legal.here.com/dk-da/privacy/policy

I tilfælde af uoverensstemmelser, vil Vilkårene have forrang fremfor betingelserne for lokationsbaserede ydelser.

FordPass kan indeholde eller være afhængig af en vis gratis, delt eller offentlig bibliotekssoftware ("Open Source Software"). Referer venligst til opslåede Open Source Software-bekræftelser på http://corporate.ford.com/ford-open-source.html for flere oplysninger om de forpligtelser og begrænsninger, der måtte gælde for brug af Open Source Software.

9. Begrænsede licenser

FordPass (inklusiv al software, indhold og data) ejes af os eller anvendes med licens. FordPass er beskyttet af verdensomspændende copyright, varemærke, patent, forretningshemmelighed eller anden ejendomsret uanset om copyright-meddelelse eller ejendomsret er angivet. Du accepterer at overholde al lovgivning om copyright i din brug af FordPass, herunder at forhindre enhver uautoriseret kopiering. Bortset fra som udtrykkeligt angivet heri, meddeler vi hverkeneksplicit eller implicit ejendomsret til FordPass.

Under forudsætning af din overholdelse af disse Vilkår meddelelse vi en ikke-eksklusiv, ikke-overdragelig, begrænset ret til at tilgå, se, bruge, vise og lytte til FordPass udelukkende til dit personlige, ikke-kommercielle brug.

Enhver rettighed eller autorisation givet til dig af os er også underlagt følgende begrænsninger:

  1. Du må ikke skabe afledte værker, bruge dataudvinding, robotter eller lignende dataindsamling og udtrækningsværktøj i FordPass, eller oprette en database, systemisk downloade, gemme materialer fra FordPass eller websites, link eller udforme dele af FordPass, udtrække, aflede eller forsøge at udtrække eller aflede kildekode eller struktur af hele eller dele af FordPass ved dekompilering, demontering, reverse engineering eller andre ressourcer, og du må heller ikke give tredjeparter lov til at gøre noget af ovenstående.
  2. Du må ikke bruge FordPass på en måde, der er ulovlig, krænkende, injurierende, vildledende eller påtrængende på andres privatliv, og du må heller ikke krænke nogen på baggrund af religion, køn, seksuel orientering, race, etnisk tilhørsforhold, alder eller handicap.
  3. Du må ikke bruge FordPass med andet indhold eller på en måde, hvor du udgiver dig som værende en anden person, virksomhed eller selskab, herunder os.
  4. Du må ikke forstyrre, afbryde eller forsøge at afbryde vores servere eller netværk, eller nægte at opfylde vores krav vedr. netværksadgang eller sikkerhed.

10. Varemærkemeddelelse

Ford-navnet og alle varemærker og logoer vist i FordPass ejes eller bruges under licens af os. Uautoriseret brug af ethvert varemærke vist i FordPass er ikke tilladt.

11. Ansvar

Ford vil med rimelighed sikre, at FordPass er sikker at bruge og forhindre, at den skader din enhed eller andet digitalt indhold gemt på din enhed. Ford kan dog ikke garantere, at FordPass vil være sikker og uden virusser eller andre ondsindede programmer.

Ford vil med rimelighed levere alle deres ydelser direkte til dig.

Ford påtager sig intet ansvar for tab eller skader, der opstår på grund af, at du ikke overholder disse vilkår.

Ford er ikke ansvarlig for ydelser leveret til dig af tredjeparter under en separat aftale.

Med undtagelse af, hvad der ellers er opstillet i disse Vilkår eller de vilkår, der gælder enhver ydelse leveret direkte af os ("Ford Vilkår"), vil Ford kun være ansvarlig over for dig i det omfang, at ethvert tab eller enhver skade, der pådrages, er en følge af vores fejlslagne overholdelse af vores forpligtelser i henhold til Ford Vilkår i relation til brug af appen eller ydelser, og vi ekskluderer alle betingelser, garantier, erklæringer eller andre vilkår, eksplicit eller implicit, som måtte gælde for brug af FordPass og/eller ydelserne.

Ford kan ikke garantere, at FordPass og/eller ydelserne vil være tilgængelige uafbrudt og i fuld fungerede tilstand hele tiden, og vil ikke være ansvarlig for fejl eller forsinkelse i vores forpligtelser i henhold til Vilkårene, hvis sådanne fejl eller forsinkelser skyldes hændelser, omstændigheder eller årsager ud over vores rimelige kontrol. Under disse omstændigheder vil vi være berettiget til en rimelig forlængelse af tid til at udføre vores forpligtelser. Ford opretholder også retten til at modificere appen, hvis de ønsker dette. Med undtagelse af, hvad der er opstillet i disse Vilkår, er vi ikke ansvarlige over dig i tilfælde af, at nogen dele af appen eller ydelserne, som leveres af os, ikke er tilgængelige eller bliver modificeret på en hvilken som helst måde.

Du accepterer at bruge denne app og ydelserne dertil til dit personlige brug og hverken bruge appen eller ydelserne til kommercielle, forretnings- eller videresalgsformål. Vi er ikke ansvarlige for nogen form for tab, som du måtte pådrage dig ved at bruge FordPass eller ydelserne til andet end som forbruger.

For at undgå tvivl, er vi kun ansvarlige for de tab, der med rimelighed er forudsigelige som konsekvens af overtrædelsen.

Intet i denne aftale skal begrænse Fords ansvar for:

  1. død eller personskade som resultat af Fords uagtsomhed
  2. svig eller svigagtig afgivelse af urigtige oplysninger; og
  3. enhver anden forpligtelse, der ikke kan ekskluderes eller begrænses af gældende lovgivning.

12. Gældende lovgivning

Denne aftale reguleres af den lokale lovgivning i det land, hvor du har bopæl på tidspunktet for indgåelse af denne aftale.

13. Abonnementer

13.1. GENERELLE OPLYSNINGER

1.1 Via Ford Mobility-abonnementsplatformen kan du købe et abonnement på tjenesten ’Live Traffic’ ("Abonnement") fra Ford Smart Mobility U.K. Limited, Business Unit 2, Broadcast Centre, Here East, Queen Elizabeth Olympic Park, Stratford, London, England, E20 3BS ("FSM"). Dit abonnement fortsætter, indtil det opsiges af dig eller os (se afsnit 3 nedenfor).

1.2 Bemærk at tjenesten ’Live Traffic’ drives på FSM's vegne af HERE Global B.V., hvis primære forretningsadresse er Kennedyplein 222-226, 5611 ZT Eindhoven, Holland ("HERE").

1.3 Ud over disse abonnementsvilkår gælder følgende HERE-vilkår for din brug af tjenesten ’Live Traffic’. I tilfælde af uoverensstemmelser har abonnementsvilkårene forrang:

https://legal.here.com/dk-da/terms
https://legal.here.com/dk-da/privacy/policy

Vi assisteres af Teletrac Navman (UK) Ltd, når vi leverer funktionen Tyveriservice. Teletrac Navman (UK) Ltd driver callcenteret, der supporterer politiet med sporing af din bil. 

13.2. BESTILLINGSPROCES OG BETALINGER

2.1 For at købe et abonnement skal du være mindst 18 år.

2.2 Din ordre er et tilbud om at købe et abonnement fra os. Når du afgiver en ordre, skal følgende trin finde sted, før der indgås en kontrakt om salg af et abonnement ("Kontrakt") mellem os i forbindelse med din ordre:

(i) Bestilling: du afgiver en ordre ved at trykke på knappen "Bekræft køb" i slutningen af ordreprocessen og ved at indsende dine betalingsoplysninger til os.
(ii) Gennemgang af ordre: Før du afgiver din ordre, får du  mulighed for at gennemgå, og om nødvendigt ændre dit valg, og/eller rette eventuelle fejl i dine bestillingsoplysninger. Tag dig god tid til at læse og kontrollere din ordre.
(iii) Accept af vores vilkår: Du vil blive bedt om at bekræfte, at du accepterer abonnementsvilkårene. Det gør du ved at klikke af at du accepterer disse vilkår for abonnement på ’Live Traffic’. Hvis du ikke vil være bundet af det, du læser i disse vilkår, bør du ikke afgive en ordre.
(iv) Bekræftelse af din ordre: Når du har indsendt dine ordreoplysninger, vil du se en bekræftelse på din ordre på skærmen. Du skal dog være opmærksom på, at dette ikke betyder, at din ordre er blevet godkendt. Vores godkendelse af din ordre vil ske som beskrevet i afsnit 2.2 (v) nedenfor).
(v) Vores godkendelse af din ordre: Vi bekræfter vores godkendelse af din ordre ved at sende dig en e-mailbekræftelse ("Godkendelse"). Bemærk at kontrakten mellem os først er oprettet, når du modtager  en Godkendelse fra os. Hvis vi ikke kan godkende din ordre, vil vi informere dig så hurtigt som muligt.

2.3 Som en del af ordresprocessen vises de månedlige abonnementsgebyrer for abonnementet ("Abonnementsgebyrer") og den månedlige faktureringsplan ("Faktureringsplan"). Du accepterer at betale abonnementsgebyrerne til FSM i henhold til faktureringsplanen ved hjælp af FordPay Wallet. Som følge heraf bemyndiger du FSM til at opkræve dit valgte betalingskort for abonnementsgebyrerne i overensstemmelse med faktureringsplanen. Abonnementsgebyrerne og faktureringsautorisationen fortsætter, indtil dit abonnement annulleres (som beskrevet i afsnit 3 nedenfor).

13.3. FORTRYDELSESRET OG OPSIGELSE

3.1 Din  14 dages fortrydelsesret

3.1.1 Du har ret til at fortryde dit Abonnement inden for 14 kalenderdage uden at angive nogen årsag. Fortrydelsesperioden fortsætter i 14 kalenderdage fra dagen efter den dag, hvor du modtager din Godkendelse af ordren ("Fortrydelsesperiode").

3.1.2 For at udøve din fortrydelsesret skal du informere os (Ford Smart Mobility UK Limited) om din beslutning om at fortryde dit abonnement via en klar erklæring (for eksempel gennem en e-mail eller et brev sendt via post, ved at ringe til os osv.), der indeholder oplysninger om dit navn, din geografiske adresse, oplysninger om den ordre, du ønsker at annullere, dit telefonnummer og din e-mailadresse. Du kan bruge fortrydelsesformularen i bilag 1 nedenfor, men det er ikke obligatorisk.

3.1.3 For at informere os om din beslutning om at fortryde et abonnement kan Ford Smart Mobility kontaktes via e-mail: FPDNK@ford.com, Telefon: +45 43 68 20 00  eller Brev: Ford Mobility Subscriptions, Ford Smart Mobility U.K. Limited, Business Unit 2, Broadcast Centre, Here East, Queen Elizabeth Olympic Park, Stratford, London, England, E20 3BS.

3.1.4 Du kan også indsende en anmodning om fortrydelse elektronisk via din Ford-konto:

i. Log på din konto på https://www.ford.dk/ford-account
ii. Vælg dit køretøj fra rullemenuen øverst til højre, og vælg derefter fanen Abonnementer. Du bør se en liste over alle aktive abonnementer baseret på dit VIN-nummer (registreringsnummer).
iii. Find det abonnement, du ønsker at fortryde, og klik på "Administrér abonnementer"
iv. Vælg "Annuller abonnement" på siden Abonnementsoplysninger. Vi sender dig en e-mailbekræftelse på din fortrydelse med det samme.

3.1.5 For at overholde fortrydelsesfristen er det tilstrækkeligt, at du sender din meddelelse om din udøvelse af retten til at fortryde, inden fortrydelsesperioden er udløbet.

3.1.6 Hvis du fortryder dit abonnement i overensstemmelse med dette afsnit 3.1, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig. Vi refunderer beløbet uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter den dag, hvor vi bliver informeret om din beslutning om at fortryde dit abonnement.

3.1.7 Vi vil foretage din refusion ved hjælp af det samme betalingsmiddel, som du brugte til den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilliget i andet. Under alle omstændigheder vil du ikke blive pålagt gebyrer som følge af refusionen.

3.2 Din opsigelse

Hvis fortrydelsesperioden på 14 dage er udløbet, kan du også opsige Abonnementet elektronisk via din Ford-konto:

i. Log på din konto på https://www.ford.dk/ford-account
ii. Vælg dit køretøj fra rullemenuen øverst til højre, og vælg derefter fanen Abonnementer. Du bør se en liste over alle aktive abonnementer baseret på dit VIN-nummer (registreringsnummer).
iii. Find det abonnement, du ønsker at opsige, og klik på "Administrér abonnementer"
iv. Vælg Annuller abonnement på siden Abonnementsoplysninger. Vi sender dig en e-mailbekræftelse på din opsigelse med det samme.

Vi udsteder en forholdsmæssig refusion af de betalte abonnementsgebyrer (baseret på din brug af abonnementet frem til opsigelsesdatoen). Vi foretager din refusion ved hjælp af det samme betalingsmiddel, som du brugte til den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilliget i andet. Vi vil behandle refusioner så hurtigt som muligt og uden unødig forsinkelse.

3.3 Opsigelse fra vores side

Vi kan opsige abonnementet eller midlertidigt suspendere dele af eller hele din adgang til abonnementet til enhver tid (på rimelig vis) ved skriftlig meddelelse (herunder via e-mail til din nuværende e-mailadresse) af årsager, herunder (men ikke begrænset til) følgende:

a) Du betaler ikke abonnementsgebyret inden forfaldsdatoen i overensstemmelse med faktureringsplanen;
b) Du begår et alvorligt eller vedvarende brud på vilkårene, som du ikke afhjælper (hvis muligt) inden for 5 dage efter den skriftlige meddelelse, som pålægger dig dette;
c) Omstændigheder opstår, hvor (efter vores rimelige mening) en opsigelse eller midlertidig suspension af dit abonnement vil mindske en identificeret risiko eller forhindre, at abonnementet eller abonnementsplatformen bliver misbrugt, manipuleret eller på anden måde undermineret af dig; eller
d) Hvis vi beslutter ikke længere at tilbyde tjenesten 'Live Traffic' eller at tilbyde nogen tjenester gennem FordPass. I dette tilfælde vil vi varsle opsigelsen af dit abonnement via e-mail mindst 4 uger inden, inden opsigelsen træder i kraft.

Vi udsteder en forholdsmæssig refusion af de betalte abonnementsgebyrer (baseret på din brug af abonnementet frem til opsigelsesdatoen). Vi foretager din refusion ved hjælp af det samme betalingsmiddel, som du brugte til den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilliget i andet. Vi vil behandle refusioner så hurtigt som muligt og uden unødig forsinkelse.

13.4. MEDDELELSE OM VAREMÆRKER

Ford-navnet og alle varemærker og logoer vist i abonnementsplatformen og i forbindelse med abonnementet ejes eller bruges under licens af os. Uautoriseret brug af ethvert af disse varemærker er ikke tilladt.

13.5. HÆFTELSE

FSM vil med rimelighed sikre, at abonnementet er sikkert at bruge og forhindre, at det skader din enhed eller andet digitalt indhold gemt på din enhed. FSM kan dog ikke garantere, at abonnementet vil være sikkert og uden virusser eller andre ondsindede programmer.

FSM vil med rimelighed levere abonnementet til dig. FSM påtager sig intet ansvar for tab eller skader, der opstår på grund af, at du ikke overholder disse vilkår.

Med undtagelse af, hvad der følger af  disse abonnementsvilkår eller andre vilkår, der gælder abonnementet ("Fords vilkår"), vil FSM kun være ansvarlig over for dig i det omfang, at ethvert tab eller enhver skade, du pådrager dig, er resultatet af vores fejlslagne overholdelse af vores forpligtelser i henhold til Fords vilkår i relation til brug af abonnementsplatformen eller abonnementet, og vi yder ingen  garantier eller lignende for brug af abonnementet.

FSM kan ikke garantere, at abonnementet vil være tilgængeligt uafbrudt og i fuld fungerede tilstand hele tiden, og vil ikke være ansvarlig for fejl eller forsinkelse i vores forpligtelser i henhold til disse vilkår, hvis sådanne fejl eller forsinkelser skyldes hændelser, omstændigheder eller årsager ud over vores rimelige kontrol. Under disse omstændigheder vil vi være berettiget til en rimelig forlængelse af tid til at udføre vores forpligtelser. FSM forbeholder sig også retten til at modificere abonnementsplatformen, hvis vi ønsker dette. Med undtagelse af, hvad der er opstillet i disse vilkår, er vi ikke ansvarlige over for dig i tilfælde af nogen dele af abonnementsplatformen eller abonnementet, som leveres af os, ikke er tilgængelige eller bliver modificeret på en hvilken som helst måde.

Du accepterer at bruge abonnementsplatformen og abonnementet til din personlige brug og hverken bruge abonnementsplatformen eller abonnementet til kommercielle, forretnings- eller videresalgsformål. Vi er ikke ansvarlige for nogen form for tab, som du pådrager dig ved at bruge abonnementsplatformen eller abonnementet på anden måde end som forbruger.

For at undgå tvivl er vi kun ansvarlige for tab, der med rimelighed er forudsigelige som konsekvens af en erstatningspådragende hændelse.

Intet i denne aftale begrænser FSM's ansvar for:

(a) død eller personskade som resultat af FSM's uagtsomhed

(b) svig eller svigagtig vildledning; og

(c) enhver anden forpligtelse, der ikke kan ekskluderes eller begrænses af gældende lovgivning.

13.6. VILKÅRSÆNDRINGER

Vi har ret til at ændre disse abonnementsvilkår med 30 dages varsel. Sådanne ændringer kan ske som følge af ændringer i abonnementet eller i selve tjenesten samt ved ændringer i lovgivning, regulering eller praksis eller fortolkning heraf. Vi kan herudover ændre i disse abonnementsvilkår, når der er tale om mindre uvæsentlige ændringer eller ændringer, der ikke er til ugunst for dig. Varsling vil ske via din Ford-konto eller e-mail. Væsentlige ændringer af vilkårene vil altid blive varslet via e-mail. Din fortsatte brug efter, at ændringerne er trådt i kraft, medfører, at du accepterer de ændrede vilkår. Hvis du ikke kan acceptere ændringerne, har du mulighed for at opsige abonnementet.

13.7. KLAGEADGANG

Du er altid velkommen til at rette henvendelse til os, hvis du vil klage over dit Abonnement. Hvis vi ikke kan nå til enighed, kan du indgive en klage via EU-Kommissionens online klageportal. Klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse: FPDNK@ford.com.

13.8. KONTAKT OS

Hvis du ønsker at gøre os opmærksom på en sag, bedes du kontakte os så hurtigt som muligt:

E-mail: FPDNK@ford.com

Tlf.: +45 43 68 20 00

Kontaktadresse: Business Unit 2, Broadcast Centre, Here East, Queen Elizabeth Olympic Park, Stratford, London, England, E20 3BS

13.9. GÆLDENDE LOVGIVNING

Disse abonnementsvilkår reguleres af den lokale lovgivning i det land, hvor du har bopæl på tidspunktet for indgåelse af disse abonnementsvilkår.

13.10. POLITIK OM PERSONDATABESKYTTELSE

Vi behandler dine personlige oplysninger i overensstemmelse med vores politik om persondatabeskyttelse og cookies: https://www.fordpass.com/content/ford_com/fp_app/da_dk/privacy.html

 

BILAG 1

Fortrydelsesformular

(Udfyld og returner kun denne formular, hvis du ønsker at fortryde dit abonnement. Se afsnit 3.1 ovenfor, som giver flere oplysninger om din fortrydelsesret.)

Til: Ford Mobility Subscriptions, Ford Smart Mobility UK Limited, Business Unit 2, Broadcast Centre, Here East, Queen Elizabeth Olympic Park, Stratford, London, England, E20 3BS

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min aftale om køb af følgende abonnement.

Bestilt den: [indsæt den dato, hvor du købte abonnementet]

Kundens navn: [indsæt navn]

Kundens adresse: [indsæt adresse]

Kundens underskrift (kun hvis denne formular meddeles på papir):

______________________

Dato:

______________________

14. BlueOval™ Charge Network

14.1. OM DENNE SERVICE

(1) Dette afsnit beskriver betingelserne for din brug af de forskellige abonnementer og services til opladning af elbiler (Ladeabonnementer) stillet til rådighed via BlueOval™ Charge Network (Ladenetværk) for en berettiget Ford elbil eller plugin-hybridbil (Køretøj). Ladenetværket og Ladeabonnementer giver dig adgang til ladestationer til elbiler (Ladestationer) til opladning af dit Køretøj.

(2) Du vil modtage et BlueOval™ Charge Network-ladekort som indeholder radiofrekvensidentifikation (RFID) (Ladekort) sammen med et nyt Ford Køretøj. Ladekortet muliggør adgang til Ladesabonnementer. I tilfælde af tab, tyveri eller beskadigelse, vil vi på din anmodning give dig et erstatnings-Ladekort. Vi kan opkræve dig gebyr for interne håndterings- og forsendelsesomkostninger ved levering af et sådant erstatnings-Ladekort. Vi vil informere dig om enhvert sådant gebyr, inden vi behandler anmodningen.

14.2. ABONNEMENTSPERIODER OG AKTIVERING

(1) For at få adgang til Ladenetværket skal du have et gyldigt BlueOval™ Charge Network Standard-abonnement, som du kan aktivere via din FordPass-konto (Standardabonnement). Standardabonnementet giver dig adgang til alle Ladestationer i Ladenetværket. Brug af Standardabonnementet er kun tilladt for det tilknyttede Køretøj, der er registreret på din Ford-konto.

(2) Vi tilbyder også et premium-abonnement, der tilbyder reducerede Ladegebyrer på IONITY Ladestationer (Premium-abonnement). I visse situationer kan du modtage et prøveabonnement, der giver adgang til fordelene ved et Premium-abonnement i de specifikke perioder vist på din Ford-konto (Prøveabonnement). Brug af Premium-abonnementet og Prøveabonnementet er kun tilladt for det tilknyttede Køretøj, der er registreret på din Ford-konto.

(3) For hvert Abonnement er du fuldt ud ansvarlig for at betale alle beløb, relateret til brug af Ladestationer.

(4) For Abonnementer aktiveret før 22. maj 2025: Efter udløb af et Prøveabonnement skal du manuelt forny dit abonnement i din FordPass-app og/eller din Ford-konto for at fortsætte med at bruge tjenesterne i Premium-abonnementet. Efter udløb af et Premium-abonnement skal du manuelt forny dit abonnement i din FordPass-app og/eller din Ford-konto for at fortsætte med at bruge tjenesterne i Premium-abonnementet.

(5) For Abonnementer aktiveret efter 22. maj 2025: Aktivering af et Prøveabonnement eller et Premium-abonnement aktiverer også automatisk Standardabonnementet. Efter udløb af et Prøveabonnement konverteres det automatisk til et Premium-abonnement, medmindre du har informeret os om, at du ikke ønsker, at Prøveabonnementet automatisk fornyes til et Premium-abonnement. Du kan til enhver tid annullere den automatiske fornyelse i din FordPass-app og/eller din Ford-konto. Du skal betale abonnementsgebyrer for at fortsætte med at have adgang til Premium-abonnementet. Premium-abonnementet fornyes automatisk hver måned, indtil du annullerer det i henhold til vores annulleringspolitik beskrevet i afsnit 13.3 i disse Vilkår og betingelser. Priserne for et Premium-abonnement vises på Ford-konto hjemmesiden under Abonnementer. Abonnementsgebyrerne kan ændres med mindst 6 ugers varsel.

(6) Adgang til Ladenetværket udløber, hvis:

(i) Køretøjets køretøjsidentifikationsnummer (VIN) fjernes fra din FordPass-app og/eller din Ford-konto;
(ii) Abonnement-aktivering før 22. maj 2025: Du ikke køber en abonnementspakke efter udløb af et Prøveabonnement; eller
(iii) Abonnement-aktivering efter 22. maj 2025: Du annullerer Standardabonnementet via FordPass-appen og/eller din Ford-konto. Annullering af Standardabonnementet fører til automatisk annullering af ethvert Premium-abonnement eller Prøveabonnement. Annullering af et Premium-abonnement eller Prøveabonnement af dig påvirker ikke Standardabonnementet.

14.3. NØDVENDIGE TEKNISKE KRAV

(1) For at bruge Ladeabonnementer skal du have:

(i) en gyldig Ford-konto;
(ii) et aktivt Standardabonnement; og
(iii) et Køretøj med den nødvendige ladekapacitet til elbiler til at kunne bruge Ladenetværket.

(2) For at læse mere om de nødvendige tekniske krav til FordPass, henvises du til afsnittet ’Systemkrav’ (afsnit 1.2) i disse Vilkår og Betingelser.

14.4. LADEGEDBYRER

(1) Alle beløb, der skyldes for ladesessioner, skal betales til Ford Smart Mobility (FSM), herunder også alle ladegebyrer, sessionsgebyrer og eventuelle blokeringsgebyrer for overskridelse af din plads på en Ladestation (Ladegebyrer). Enhver autoriseret bruger af dit Køretøj kan bruge dit Abonnement til at få adgang til Ladenetværket og Opladningsservices. Du er ansvarlig for alle Ladegebyrer, der påløber ved brug af dit Abonnement, uanset om de påløber af dig eller en tredjepart.

(2) De satser, der bruges til at beregne Ladegebyrerne, vises i FordPass-appen og det indbyggede SYNC-system i udvalgte Køretøjer.

(i) Standardabonnementer giver faste satser pr. kilowatt-time på IONITY Ladestationer, der varierer efter land. Du kan finde de gældende satser i din FordPass-app. Disse satser kan ændres uden forudgående varsel.
(ii) Premium- og prøveabonnementer giver faste satser pr. kilowatt-time på IONITY Ladestationer, der varierer efter land. Du kan finde de gældende satser i din FordPass-app. Disse satser kan ændres med mindst 6 ugers varsel.
(iii) Alle andre Ladestationer er dækket af variable satser, der er afledt af operatøren af Ladestationen, som kan ændres når som helst uden varsel. Du kan finde de gældende satser i din FordPass-app. Operatøren af Ladestationen kan tilbyde forskellige satser uden for disse Opladningsservices direkte til kunderne.

(3) De samlede gebyrer for opladningsevents kan være en kombination af en eller flere af følgende gebyrer, og kan ses i din FordPass-app og den indbyggede navigation på udvalgte Køretøjer:

(i) en pris pr. minut for tilslutning til Ladestationen;
(ii) en pris pr. kilowatt-time opladning;
(iii) et blokeringsgebyr, der opkræves pr. minut for tilslutning efter en operatørbestemt henstandsperiode; og/eller
(iv) et gebyr for engang-ladesession.

(4) Du accepterer at betale FSM for alle ladegebyrer via det registrerede standard-betalingskort i din FordPay Wallet. Som følge heraf autoriserer du FSM til automatisk at fakturere dit standard-betalingskort efter hver afsluttet ladesession for de forfaldne Ladegebyrer. Denne faktureringsautorisation fortsætter, indtil dit Abonnement udløber eller annulleres, og alle forfaldne Ladegebyrer er betalt. For yderligere information om FordPay Wallet, henviser vi til FordPay betalingsbetingelser og privatlivspolitik i afsnit 15 i disse Vilkår og Betingelser: https://www.fordpass.com/content/ford_com/fp_app/da_dk/terms.html

(5) I nogle tilfælde kan operatører af Ladestationer overføre opladnings-/fakturaoplysningerne til FSM med betydelig forsinkelse, hvilket kan resultere i forsinket fakturering fra FSM.

(6) Hvis du har spørgsmål til et opkrævet beløb, bedes du kontakte os hurtigst muligt ved hjælp af kontaktoplysningerne nedenfor.

(7) Hvis du bliver opmærksom på betalinger, der er opkrævet på dit registrede standard-betalingskort, som du ikke genkender, eller hvis du mener, at der har været mistænkelig aktivitet på din konto, skal du gøre følgende inden for 72 timer efter du er blevet gjort bekendt med de(t) mistænkelige forhold:

(i) spærre dit Ladekort via FordPass-appen; og
(ii) straks underrette os om de mistænkelige betalinger eller aktiviteter via de kontaktoplysninger, der er angivet nedenfor.

(8) Hvis du ikke spærrer dit Ladekort inden for den tidsramme, der er angivet i 4(7) ovenfor, er vi ikke ansvarlige for at refundere nogen uautoriseret brug af dit Abonnement eller eventuelle resulterende Ladegebyrer.

(9) Annullering af et hvilket som helst Ladeabonnement resulterer ikke i refusion af eventuelle Ladegebyrer, der er udløst som en del af din modtagelse af opladning, og eventuelle Ladegebyrer, der er påløbet, men endnu ikke er betalt, skal stadig betales af dig i overensstemmelse med kravene i disse vilkår.

14.5. BETALINGSSVIGT OG GENOPRETNING

(1) Betalingssvigt kan forekomme, efter at du har afsluttet en ladesession og forladt Ladestationen. Betalingstransaktioner kan være forsinket, og din betalingsmetode kan blive afvist. I tilfælde af et sådant svigt og hvis standard-betalingskortet i din FordPay Wallet afvises til betaling, vil din evne til at foretage yderligere køb og opladningssessioner automatisk blive sat i en suspenderet status. Der er ingen henstandsperiode for kontosuspension. Du er selv ansvarlig for at løse eventuelle udestående saldoer, der er forbundet med din Ford-konto. For at løse en mislykket betaling kan du gå til din Ford-konto, klikke på knappen Abonnementer og følge instruktionerne.

(2) Du skal betale det fulde beløb for eventuelle udestående gebyrer for at genoptage adgangen til Ladeabonnementer. Betaling af eventuelle udestående saldoer og anmodninger om genoprettelse skal initieres af dig. Kontakt venligst dit betalingskortselskab for at løse eventuelle kortrelaterede problemer, og prøv derefter at foretage betalingen igen.

14.6. DINE FORPLIGTELSER

(1) Du skal følge de instruktioner, der vises på eller i nærheden af Ladestationen. Disse instruktioner kan ændres fra tid til anden, og du skal følge de instruktioner, der vises, på tidspunktet hvor du bruger Ladestationen.

(2) Brugervejledningen til dit Køretøj beskriver, hvordan du oplader dit Køretøj. Du skal oplade dit Køretøj i overensstemmelse med retningslinjerne i Brugervejledningen.

(3) Du må ikke bruge en af Ladestationerne på en måde, der vil bringe Ladestationen, dig, enhver anden person, dit Køretøj eller enhver anden persons køretøj i fare.

(4) Du anerkender, at Ladestationerne muligvis ikke er overvåget, og at du vil udvise behørig omhu og opmærksomhed, når du bruger dem (inklusive at følge eventuelle instruktioner på skærmen).

(5) Når du bruger en af Ladestationerne i netværket, accepterer du at holde området omkring Ladestationen rent og ryddeligt og at overholde enhver rimelig anmodning fra ejeren/operatøren af Ladestationen, når du bruger den Ladestation, inklusive enhver anmodning om øjeblikkeligt at suspendere, ændre eller begrænse din adgang til Ladestationen.

(6) Du skal overholde enhver rimelig anmodning, som vi eller ejeren/operatøren fremsætter til dig, når du bruger en af Ladestationerne i netværket.

(7) Du skal give FSM komplette og nøjagtige kontaktoplysninger, inklusive dit navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer. Du skal opdatere disse oplysninger hurtigst muligt, hvis de ændres. Hvis de kontaktoplysninger, du har givet, er falske eller svigagtige, forbeholder Ford sig retten til at afslutte din adgang til servicen ud over eventuelle andre retsmidler.

14.7. LADENETVÆRK

(1) Ladestationer i Ladenetværket ejes og drives af tredjepartsoperatører. Disse operatører er ansvarlige for vedligeholdelsen af deres Ladestationer. Hvis der er fejl, eller du har problemer med en Ladestation, bedes du kontakte os hurtigst muligt ved hjælp af kontaktoplysningerne nedenfor.

(2) Vi påtager os intet ansvar for driften, vedligeholdelse, mv. for Ladestationer og Ladenetværk ejet og drevet af tredjepartsoperatører. Såfremt du ønsker at fremsætte klager grundet drift, e.l., bedes du kontakte tredjepartsoperatøren direkte.

(3) FSM kan være nødt til at ændre omfanget og dækning af Ladenetværket fra tid til anden, hvilket kan omfatte suspension eller fjernelse af adgang til individuelle Ladestationer i Ladenetværket.

14.8. OMRÅDE

Via din Ford-konto kan du have adgang til Ladestationer i andre europæiske lande ud over dit hjemland. Se FordPass-appen for yderligere information om geografisk dækning af Ladenetværket.

14.9. TREDJEPARTSSERVICE

Ladenetværket og/eller Ladeservices kan integreres med eller omfatte services, der ikke ejes, leveres eller kontrolleres af os (Tredjepartsservice). Vi har ingen kontrol over og påtager os intet ansvar for indholdet, privatlivspolitikkerne eller praksisserne for nogen Tredjepartsservice. Desuden vil og kan vi ikke censurere eller redigere indholdet af nogen Tredjepartsservice. Du bør altid læse vilkårene og betingelserne og privatlivspolitikken for hver Tredjepartsservice, før du bruger den. Du anerkender, at visse tredjepartsudbydere af hjælpe-software, hardware eller -tjenester kan kræve din accept af yderligere eller forskellige licens- eller andre vilkår, før du bruger eller får adgang til sådan software, hardware eller service.

15. FordPay

I forbindelse med disse "Betalingsvilkår" henviser “Vi” til FCE Bank Plc.

Disse betalingsvilkår gælder for betalingsfunktionerne i Fords mobilapplikationer (app) og websteder, herunder FordPay-funktionen i FordPass-appen (“FordPay"), som giver dig mulighed for at foretage køb og betale for varer eller serviceydelser via dine gemte kort (som defineret nedenfor).  Vi kalder generelt disse funktioner for “Betalingsfunktionerne".  Betalingsfunktionerne vedligeholdes og drives af Ford eller deres tredjeparts betalingstjenesteudbydere.

Ved at bruge FordPay-serviceydelserne accepterer du:

  • at være bundet af disse betalingsvilkår
  • at du er fyldt 18 år og er i stand til at indgå en juridisk bindende aftale; og
  • at bemyndige Ford til at verificere gyldigheden af dit kort og til at behandle og overføre dine kortoplysninger og dine sikkerhedsoplysninger (som defineret nedenfor) for at lette transaktionerne som beskrevet nedenfor.
  • at holde Ford skadesløs for ethvert ansvar, der måtte følge af, at en person, der ikke har disse krævede beføjelser/autorisationer, bruger betalingstjenesten.

Vi har ret til at ændre disse betalingsvilkår med 30 dages varsel. Sådanne ændringer kan ske som følge af ændringer i betalingsfunktionerne samt ved ændringer i lovgivning, regulering eller praksis eller fortolkning heraf. Vi kan herudover ændre i disse betalingsvilkår, når der er tale om mindre uvæsentlige ændringer eller ændringer, der ikke er til ugunst for dig. Varsling vil ske via apps eller e-mail. Væsentlige ændringer af betalingsvilkårene vil altid blive varslet via e-mail. Din fortsatte brug efter, at ændringerne er trådt i kraft, medfører, at du accepterer de ændrede betalingsvilkår. Hvis du ikke kan acceptere betalingsvilkårene eller ændringer af betalingsvilkårene eller -funktionerne, skal du holde op med at bruge betalingsfunktionerne.

Vi forbeholder os ret til at opdatere, ændre eller afbryde enhver del af betalingsfunktionerne til enhver tid uden varsel eller forpligtelse over for dig. Betalingsfunktioner er muligvis ikke tilgængelige under vedligeholdelsespauser og andre tidspunkter.

Kontoregistrering

For at bruge betalingsfunktionerne skal du registrere et gyldigt kreditkort eller betalingskort, som vi accepterer (“Kort”). Vores registreringsproces beder dig om dit navn, adresse, kreditkort- eller betalingskortnummer/-numre og tilknyttede oplysninger, der er nødvendige for at validere og behandle betalinger med kortet (og som kan omfatte sikkerhedsoplysninger – se nedenfor). Alle oplysninger, der gives under registreringen, skal være aktuelle, korrekte og fuldstændige. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til registreringen af dit kort.

Du giver Ford tilladelse til at bekræfte, at dit kort er gyldigt, herunder ved at indsende en anmodning om betalingsautorisation eller en kredit-/debitautorisation af et lille beløb i overensstemmelse med de relevante regler for det pågældende kort, såsom netværksreglerne for dit debit-/kreditkortnetværk (f.eks. Visa, MasterCard eller American Express). Hvis vi indsender en autorisation af et lille beløb til dit kort, opkræves dit kort faktisk ikke, og eventuelle midlertidige reservationer på din konto forsvinder efter et par dage.

Sikkerhedsoplysninger og verificering af din identitet

Du kan blive pålagt at bekræfte, at du er den autoriserede controller for dit kort for at gennemføre transaktioner. Så du skal muligvis indstille adgangskoder, sikkerhedsspørgsmål og lignende oplysninger (herunder fingeraftryk, ansigtsgenkendelse eller andre biometriske oplysninger). I disse betalingsvilkår kalder vi disse dine "Sikkerhedsoplysninger”. Så længe vores systemer har kontrolleret din identitet ved at verificere sikkerhedsoplysningerne, antager vi, at vi har med dig at gøre, og at du har accepteret, at vi videregiver oplysninger til dig og handler i henhold til instruktioner uden at få yderligere bekræftelse fra dig.

Du accepterer:

  • Ikke at give dine sikkerhedsoplysninger til nogen;
  • Ikke at skrive dine sikkerhedsoplysninger ned på en måde, så de kan forstås af alle andre;
  • At sikre, at ingen andre ser dig indtaste dine sikkerhedsoplysninger, når du bruger en betalingsfunktion.

Du skal fortælle os så hurtigt som muligt, hvis:

  • En anden person kender dine sikkerhedsoplysninger (eller du tror, de gør);
  • Du ser fejl eller uautoriserede betalinger i forhold til betalingsfunktionerne; eller
  • Du tror, at en anden har eller har forsøgt at bruge betalingsfunktionerne.

Vi kan bede dig om at ændre dine sikkerhedsoplysninger af driftsmæssige eller sikkerhedsmæssige årsager.

Sådan fungerer betalinger/Vores rolle

Betalingsfunktionerne giver dig mulighed for at foretage betalinger med dit gemte kort for varer og serviceydelser, der tilbydes af udvalgte firmaer/partnere i Ford-gruppen eller tredjepartsforhandlere, herunder Ford-forhandlere (“Sælger”). Betalingsfunktionerne bruger serviceydelser og teknologi leveret af tredjeparts betalingstjenesteudbydere, og kan ændres til enhver tid.

Du anerkender og accepterer, at når du foretager et køb ved hjælp af betalingsfunktionerne (“Transaktioner"), er transaktionen udelukkende mellem dig og Sælger, som måske eller måske ikke er Ford, hvilket er angivet for hver transaktion. Du bemyndiger vores betalingstjenesteudbydere til at indsamle, analysere og videresende oplysninger genereret i forbindelse med transaktioner i overensstemmelse med gældende lovgivning. Transaktioner er underlagt de vilkår og betingelser, der gælder for dit kort, og eventuelle aftaler mellem dig og dit pengeinstitut.

Tilbagevendende betalinger

Hvis Sælger tilbyder dig mulighed for at bruge betalingsfunktionerne til at foretage tilbagevendende betalinger hver måned eller på anden periodisk basis (f.eks. et abonnement på tjenesten Live Traffic) (“Tilbagevendende betalinger”), kan du gøre det ved at følge anvisningerne og angive de ønskede oplysninger. Du bemyndiger herved Sælger til at opkræve et fast beløb på dit valgte kort i den angivne tidsperiode. Medmindre andet er angivet, fortsætter dine tilbagevendende betalinger og den relevante faktureringsautorisation på ubestemt tid, indtil du annullerer.

Transaktionsbekræftelse

Når du foretager en betaling ved hjælp af betalingsfunktionerne eller når der er foretaget en automatisk tilbagevendende betaling, opdaterer vi din aktivitet i FordPass og giver dig en transaktionsbekræftelse via e-mail.

Refusioner

I visse tilfælde kan du være berettiget til en refusion eller en annullering i forbindelse med en transaktion. Enhver anmodning om refusion og/eller annullering af en transaktion vil være underlagt den relevante Sælgers politikker, din aftale med dit pengeinstitut og/eller dine rettigheder i henhold til gældende lovgivning. Vi vil normalt rådgive dig på købstidspunktet om, hvorvidt du kan trække dig ud af en transaktion, når du har foretaget den, og processen for at gøre det.  Hvis du mener, at du er berettiget til en refusion i forbindelse med en transaktion, bedes du kontakte vores team af ’Ford Guider’ ved hjælp af følgende kontaktoplysninger: E-mail: fpdnk@ford.comTelefon: (+45) 43 68 20 00.

Kundeservice

Vi yder kundeservice i forbindelse med spørgsmål vedrørende, hvordan betalingsfunktionerne fungerer: Du kan kontakte vores Ford Guide team på følgende måder: E-mail: fpdnk@ford.com; Telefon: (+45) 43 68 20 00. For andre spørgsmål – såsom prissætning af varer og serviceydelser, ordreopfyldelse og annullering, returneringer og refusioner, produktfunktionalitet eller teknisk support skal du kontakte din Ford-forhandler. Hvis du har problemer relateret til dit kort, skal du kontakte dit pengeinstitut.

Perioder med inaktivitet

Hvis vores registreringer viser, at du ikke har brugt betalingsfunktionerne i mindst seks (6) måneder (eller en anden periode, som vi kan angive), kan vi deaktivere din adgang til betalingsfunktionerne.

Suspendering eller opsigelse

Vi kan til enhver tid opsige din adgang til betalingsfunktionerne efter mindst 30 dages varsel til dig. Uden at begrænse ovenstående kan vi også uden varsel suspendere din adgang til betalingsfunktioner, hvis (a) du har overtrådt disse betalingsvilkår, (b) du udgør en uacceptabel risiko for os for svig, (c) du giver falske, ufuldstændige, unøjagtige eller vildledende oplysninger eller på anden måde begår svigagtig eller ulovlig adfærd, eller (d) vi bemærker mistænkelig aktivitet.

Virkning af opsigelse

Hvis din betalingskonto af en eller anden grund opsiges, accepterer du (a) fortsat at være bundet af betalingsvilkårene og forblive ansvarlig for alle transaktioner, du har behandlet via betalingsfunktionerne, (b) øjeblikkeligt at holde op med at bruge betalingsfunktionerne, og (c) at vi forbeholder os retten til at slette alle dine oplysninger og kontodata, der er lagret på vores servere, i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Prisbetingelser

FordPay-funktionen leveres gratis til brugerne.

Tilgængelighed og erstatningsansvar

Du kan normalt bruge betalingsfunktionerne til enhver tid, men nogle gange kan reparationer, opdateringer og vedligeholdelse på vores systemer og vores leverandørers systemer betyde, at nogle af funktionerne kan være langsommere end normalt eller midlertidigt utilgængelige. Vi kan ikke altid give dig besked, når en betalingsfunktion ikke er tilgængelig, og vi er ikke ansvarlige for eventuelle tab, du måtte lide som følge af en sådan manglende tilgængelighed, eller når betalingsfunktionerne ikke fungerer korrekt af andre årsager, som vi ikke har indflydelse på. Dette gælder også, hvis transaktionerne ikke gennemføres i overensstemmelse med dine instruktioner. Intet i disse betalingsvilkår skal (a) udelukke eller begrænse Fords ansvar for grov uagtsomhed, forsætlig forsømmelighed eller andre tilfælde, hvor ansvaret ikke kan udelukkes eller begrænses i henhold til gældende lovgivning, eller (b) krænke forbrugerrettigheder i henhold til gældende lovgivning.

Gældende lovgivning

Denne aftale reguleres af den lokale lovgivning i det land, hvor du har bopæl på tidspunktet for indgåelse af denne aftale.

Hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme

Vi kan indsamle og verificere oplysninger i forbindelse med din identitet, før vi leverer serviceydelser til dig. Vi kan til enhver tid bede dig om at give yderligere oplysninger for at hjælpe os med at gøre dette, og du bør give sådanne oplysninger omgående. Vi vil overholde alle vores rapporterings- og underretningsforpligtelser i henhold til gældende regler for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og økonomisk kriminalitet, og vi kan til enhver tid og uden varsel/forklaring suspendere eller afslutte de serviceydelser, vi leverer til dig, hvis vi er bekymrede over risikoen for hvidvaskning af penge og/eller økonomisk kriminalitet.

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller krav vedrørende betalingsfunktionerne, kan du kontakte os på følgende måder: E-mail: fpdnk@ford.com; Telefon: (+45) 43 68 20 00.

Fortrolighedspolitik

Hvem vi er

Når vi skriver "vi" eller "vores", mener vi FCE Bank plc ("Ford Credit" og "FordPay”). FCE bank plc er "dataansvarlig". Det betyder, at FCE Bank plc er ansvarlige for, hvordan vi bruger dine oplysninger.
Hvis du ønsker at kontakte os, kan du skrive til os på FCE Bank Plc: Arterial Road, Laindon, Essex, SS15 6EE, Storbritannien eller ringe til os på (+45) 43480747. Vores databeskyttelsesansvarlige kan kontaktes via e-mail på dpeurope@ford.com

Indsamling af oplysninger

Vi indsamler oplysninger direkte fra dig, når du registrerer dig til at bruge tjenesterne Ford Pay og Tegnebogen. Vi indsamler følgende oplysninger: Navn, kontaktoplysninger, adresseoplysninger, betalingskortoplysninger, markedsføringspræferencer, shoppingindstillinger, f.eks. favoritter fra indkøbslister, leveringsmetodeoplysninger og browseroplysninger.

Sådan bruger vi dine personoplysninger

Vi bruger de oplysninger, som du giver til os, når du tilmelder dig, til at:

  • Administrere din konto og gøre det muligt at behandle din ordre;
  • Behandle betaling af din ordre;
  • Give dig opdateringer vedrørende status for din ordre;
  • Hjælpe dig med eventuelle forespørgsler via vores kontaktcenter;
  • Overvåge for svigagtig eller mistænkelig aktivitet på din konto for at beskytte din den.

Hvorfor må vi bruge dine personoplysninger?

Vores retsgrundlag for behandling af dine personoplysninger er:

  • "til gennemførelse af en kontrakt" i forbindelse med kontoadministration, -behandling og afgivelse af ordrer og betalingsbehandling
  • "overholdelse af en lovmæssig forpligtelse" til forebyggelse af svig og
  • "legitime interesser" i forbindelse med vores kundeservice

Hvem deler vi dine oplysninger med?

Vi kan dele dine oplysninger på tværs af forretningsområder i vores forretning (f.eks. Ford Motor Company), med vores leverandører, med retten, hvor loven kræver det, eller til enhver central eller lokal myndighed, lovpligtig eller offentlig instans.

Vi kan også dele dine oplysninger med tredjeparter, der er involveret i behandlingen af betalinger for dine bestillinger.

Overførsel af dine oplysninger til udlandet

Dine oplysninger vil blive behandlet sikkert i og uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Ford Credit kan overføre dine personoplysninger og oplysninger indsamlet om andre som en del af din ansøgning til koncernvirksomheder og serviceudbydere uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Skulle vi være nødt til at overføre personoplysninger uden for Storbritannien eller EØS, vil sådanne personoplysninger være omfattet af bindende virksomhedsregler eller kontraktlige ordninger for at sikre, at de behandles korrekt.

Hvor længe gemmer vi dine data?

Personoplysninger, som vi behandler, uanset formålet eller formålene, må ikke opbevares i længere tid end nødvendigt. Ford Credit baserer sin opbevaring af optegnelser på juridiske, lovgivningsmæssige eller kontraktlige forpligtelser.

Dine rettigheder

Du har en række rettigheder i forbindelse med dine oplysninger, f.eks. til at se, hvad vi opbevarer, at bede os om at dele dem med en anden part, at bede os om at opdatere forkerte eller ufuldstændige oplysninger, at gøre indsigelse mod eller begrænse behandlingen af dem.

Hvis du ønsker at gøre brug af dine databeskyttelsesrettigheder eller at klage over vores håndtering af dine personoplysninger, kan du kontakte os via de ovenstående kontaktoplysninger.

Du har også ret til at klage til det britiske datatilsyn, som regulerer behandlingen af personoplysninger i England og Wales.

16. Kontakt os

Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller krav vedrørende FordPass kan du kontakte os ved at finde vores lokale kontaktoplysninger på dette website http://corporate.ford.com/our-company/country-websites, eller du kan bruge kontaktoplysninger neden for til spørgsmål, kommentarer eller krav vedrørende FordPass.

Ford Smart Mobility UK Limited

Telefon: +45 43 68 20 00
e-mail: fpdnk@ford.com